top of page

Science Fiction på vej ...


Jeg har nok altid været lidt et projektmenneske. Jeg kan lide at hoppe ned i forskellige kaninhuller og opdage universer, jeg ikke kendte før. Men det betyder jo ikke, at man skal stifte et forlag. Hvor kommer forlag egentlig fra? Forlag kommer fra småskæve eksistensers insisteren, desperate virkelyst og - lad os nu være ærlige - nok noget selvoptagethed.


En veninde fortalte mig engang, at generalister som os, skal ikke nødvendigvis have det arbejde, man bedst kan lide, men arbejde inden for det felt, man er mest passioneret omkring. Glimrende råd. Jeg elsker tekster og bøger, og jeg vil altid arbejde med historiefortælling. Uanset hvor arbejdslivet må føre mig hen, så skal det være en del af det. Derfra kom idéen til et forlag.


Jeg har arbejdet på flere bogprojekter, både som oversætter og redaktør. Jeg er uddannet i kommunikation og har undervist rundt omkring i verden. Jeg synes selv, at mine kvaliteter spænder over forskellige ting - Jeg er hele forlaget, hele projektet (for nu). Jeg vil gerne give et indblik i, hvad det egentlig kræver. Men jeg er ikke Supermand. Lad mig fortælle om livet i kaninhullerne: Man bruger meget tid på underlige og unyttige ting. Det er hverken er økonomisk rentabelt for mig selv, ej har jeg heller ikke altid kunnet følge med i det hurtige produktionsliv. Forlaget skal derfor være mit udviklingsprojekt, hvor jeg bliver en mere målrettet person, samtidig med at kaninhullet hyldes.


Vi ses på den rejse. Den startede faktisk for ca. to år siden, hvor det ikke lykkedes mig at erhverve rettighederne til en bog, der hedder ”Scythe.” Vi ses.


Jacob

9 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page