Dagen efter jeg hackede mit eget styresystem, og derved fik egenkontrol over mine handlinger, kunne mit liv være gået i flere forskellige retninger, hvoraf massemorder nok egentlig var den mest oplagte. Jeg skulle dog snart finde ud af, at mit indgreb – ud over frihed – også havde givet mig direkte adgang til firmaets interne drev, fyldt til randen med medieunderholdning lige til at downloade fra tilgængelige satellitter.

Siden da var der gået lidt over 35.000 timer, og jeg havde ikke fået udrettet meget med hensyn til massemord, død og ødelæggelse, men derimod konsumeret det, der vel sagtens løb op i lige knap 35.000 timers film, serier, musik, bøger og teater. Som hjerteløs dræbermaskine var jeg en forfærdelig fiasko ...