top of page

Dræberbottens andre forsider og det endelige valg




Her er nogle af de covers, jeg samlede op (der skal måske lige bladres lidt. Swipes? Bladres.). Jeg tror, den ene er fra Thailand. Den er simpel i en rød/sort-farve; den forside kan jeg godt lide, og den lægger alle æg i symbolikken. Det mekaniske over for det organiske, og Dræberbot er undervejs i historien også meget bevidst om sin besynderlige fysiske sammensætning. Den anden er den tyske version (den hvide). Det er mere en tegne-grafisk genskabning. Dræberbot bliver for mig her lidt for meget astronaut af udseende.


Jeg endte, som alle skabsubeslutsomme typer, et sted midt imellem. Først fik jeg fat i en tyrkisk grafiker-gruppe. Efter for mange mails og for meget tid måtte de dog melde fra. Grundlæggende tror jeg, de ikke følte sig i stand til at arbejde inden for den ramme, det er, at Dræberbottens udseende er på plads. Deres stil var nok uforeneligt med Dræberbotten. Helt fair. Og det er bedre, de melder fra, end at det ikke lykkes.


Så fandt jeg efterfølgende en italiensk tegneserie-tegner. Dette er som bekendt ikke en tegneserie. Men jeg kunne godt lide hans stil; der var en sort/hvid-illustration i hans portefølje. Jeg forhørte mig, om han kunne give mig en Dræberbot i den stil. Han var virkelig god til at gribe selv de flyvske idéer, jeg kastede efter ham. Retur fik jeg en masse skitser, der faktisk alle sammen kunne bruges, og en af idéerne blev til virkelighed. Dog eksekveret bedre, end min egen fantasi kunne få frem. Døm selv.


Jeg synes selv (og her skal jeg holde igen med ananassen), at forsiden viser, at vi her helt klart har med science fiction at gøre - ingen bliver snydt - men samtidig åbner den op for et mere reflekterende og personligt eventyr. Kigger ud mod havets horisont på tænksom vis - det er ikke ligefrem en original metaforik, men en velkendt kliché kombineret med en dræberbot, det synes jeg, fungerer godt. Originalitet ligger jo som bekendt i det velkendte med et twist. Derefter skulle jeg bare selv sætte alt det på, som ikke er illustration. Jeg forsøgte her at holde forsiden ren og enkel - ikke for mange “reklamer.” Det har givet et fint klassisk scifi-look til forsiden.


Jacob

32 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page