Overvejelser angående en ny forside til den danske udgave af En Dræberbots Dagbog



En Dræberbots Dagbog er udgivet i adskillige lande, og de respektive forlag har hver især givet den sin egen forside. Her er de andre landes forsider, samt mine egne overvejelser omkring forsiden til den danske udgave.


Den oprindelige forside er altid interessant, fordi forfatteren ofte i en eller anden udstrækning har været inde over. Jeg besluttede dog rimelig tidligt, at jeg ville have en anden. Dræberbottens fortælling (en bedre titel?) er ikke fed på grund af den action og de kampscener, der er i bogen. Det er selvfølgelig fint, men det er Dræberbottens interne forvirring omkring, hvor meget menneske den selv er, og hvad den egentlig mener om mennesker og samlivet med disse. Den oprindelige forside er ru og efter min ydmyge holdning ekstremt smalt appellerende i en sådan grad, at kun en hardcore sci-fi-entusiast kunne finde på at samle den op. Det er ikke en fjern tanke, at Wells selv gerne ønsker, at bogen accepteres i de benhårde kredse. Det kan jeg ikke fortænke hende i. Jeg havde dog brug for en mere inkluderende forside til en i stigende grad inkluderende bot.


Min jagt efter inspiration førte mig til Instagram, hvor jeg fandt udenlandske forsider, som brugere havde lagt op. En vigtig instruks tog jeg med: Der er ikke rigtig nogen foranderlighed i portrætteringen af Dræberbot. Den ser bare sådan ud; ligesom på det oprindelige cover. En slags konsensus at arbejde videre med. Så langt, så godt.

Jeg lærte en ting mere. Der er tilsyneladende en ret forskellig fortolkning af, hvad denne bog handler om - er det hård sci-fi eller er det en blødere udviklingshistorie? Og det er jo det smukke at begge dele er tilfældet.


Her er nogle af de covers, jeg samlede op. Jeg tror, den ene er fra Thailand. Den er simpel i en rød/sort-farve; det kunne jeg godt lide, og den lægger alle æg i symbolikken. Det mekaniske over for det organiske, og Dræberbot er undervejs i historien også meget bevidst om sin fysiske sammensætning. Den anden er den tyske version (den hvide). Det er mere en tegne-grafisk genskabning. Dræberbot bliver for mig her lidt for meget astronaut af udseende. Det er jo en kampuniform, som dog ikke er superarmeret.


Jeg endte, som alle skabsubeslutsomme typer, et sted midt imellem. Jeg gik på internettet for at finde en freelancer. Jeg ville udnytte mulighederne og se hvor world wide, webbet var. Først fik jeg fat i en tyrkisk grafiker-gruppe. Efter for mange mails og for meget tid måtte de dog melde fra. Grundlæggende tror jeg ikke, de følte sig i stand til at arbejde inden for den ramme, det er, at Dræberbottens udseende er på plads. Deres stil var måske uforeneligt med Dræberbotten. Helt fair. Og det er bedre, de melder fra, end at det ikke lykkes.


Så fandt jeg efterfølgende en italiensk tegneserie-tegner. Dette er ikke en tegneserie. Men jeg kunne godt lide hans stil; der var en sort/hvid-illustration i hans portefølje. Jeg forhørte mig, om han kunne give mig en Dræberbot i den stil. Retur fik jeg en masse skitser, der faktisk alle sammen kunne bruges; det var dog en af mine (måske min kærestes) idéer, der blev tegnet. Dog eksekveret bedre, end min egen fantasi kunne få frem. Døm selv.


Jeg synes selv (og her skal jeg holde igen med ananassen), at forsiden viser, at vi her helt klart har med science fiction at gøre - ingen bliver snydt - men samtidig åbner den op for et mere reflekterende og personligt eventyr. Kigger ud mod havets horisont på tænksom vis - det er ikke ligefrem en original metaforik, men en velkendt kliché kombineret med en dræberbot, det synes jeg sgu, fungerer godt. Derefter skulle jeg bare selv sætte alt det på, som ikke er illustration. Jeg forsøgte her at holde forsiden ren og enkel - ikke for mange “reklamer.” Det har givet et fint klassisk scifi-look til forsiden, og det er jeg glad for.

6 views0 comments

Recent Posts

See All