Hvor kommer forlag egentlig fra?


Alle super- og antihelte må jo have en origin-story. En fortællingen om, hvordan de bliver det, der hjælper verden, og vokser op til at blive noget af betydning. Det er jo målet, også for dette lille forlag. Det samme bliver det for mig personligt: at vokse med opgaven, om end superhelt nok lige er en tand for helligt.


Forlag kommer fra småskæve eksistensers insisteren, desperate virkelyst og - lad os nu være ærlige - nok noget selvoptagethed. Den vender vi lige tilbage til, for selverkendelse kan vi ikke bare lade stå.


I et tidligere liv arbejdede jeg som udviklingskonsulent dybt ind i det offentlige og unavngivne maskinrum. Det var en undersøgende og sproglig rolle, hvor undersøgelserne ledte til flere blindgyder end udvikling. De sproglige evner blev brugt på rapporter og planer, som jeg lagde liv og sjæl i, men som ingen læste, for ingen behøvede dem. Man bliver dermed som en fange i Azkaban i et dementor-system; hvilket selvfølgelig er en voldsom dramatisering af min oplevelse, men hey, du har klikket dig ind på en side med fortællinger, så jeg tillader mig det. Lad os bare sige, at jeg kunne lide mine tekster bedre end bestyrelsesmedlemmer og mellemledere kunne det.


Noget egoisme var dog begyndt at vokse i mig. Det var ikke tilfredsstillende, at det var mig, der både var forfatter og læser - i teorien skulle jeg vel fint kunne underholde mig ved det? Det var simpelthen ikke nok, for det var meningsløst. Så jeg tog flugten.


Men hvor findes teksterne, som læses med glæde? De findes i bøgerne. Der måtte jeg søge ly for natten. En veninde fortalte mig engang, at hvis man kan lave mange ting, så skal man gå efter branchen, man nyder mest at være i. Så er det mindre vigtigt lige præcist, hvad man ender med at lave; arbejdslivet vil alligevel ændre sig over tid på en lidt uforudsigelig måde. Hun fik og har ret i det hele.


Ad omveje kom jeg ind og oversatte bøger ved et lille forlag. De var gode og tillidsfulde. Der kom gode oplevelser ud af det, også nogle gode bøger. Men jeg var ikke altid god til brage igennem siderne. Oversættelse er en kunst, og jeg kunne det ikke fra dag ét. Jeg er blevet meget bedre siden, og jeg bliver stadig dygtigere. Men det tager mig lang tid at oversætte; måske bliver jeg for opslugt af universet, måske er mit fokus for flyvsk, måske kan jeg dirre over en vending for længe, måske vil jeg alt, når jeg skal det enkle. Måske lidt af det hele. Og hvad er det hele? Ja, det er jo et forlag.


Min måde at oversætte på faktisk decideret er urentabel, så forlaget er poppet op, fordi jeg stadig kan meget, og særligt kan lære meget. Mine evner har indtil videre bragt mig hertil, hvor de første bøger er på trapperne. Det bringer os tættere på svaret til spørgsmålet: Hvor kommer forlag fra?


Jeg kan jo egentlig primært tale om mig selv. En oversætter, en læser, en fan, en skæv eksistens, der insisterer på at ville (lære) det hele. Det er en fantastisk proces at være i - også fantastisk hård, men fantastisk ikke desto mindre. Det er også en proces, jeg gerne vil åbne op for, da jeg ikke har en årelang karriere i branchen, der har viklet mig ind i traditionelle mønstre. Der vil komme mange fejltagelser og mange opdagelser, men det er bare en del af legen. Lad os lægge dem alle til forlagsopblomstringsteorien. Optimisme. Jubeloptimisme. Dette har ikke garanterede overlevelseschancer, men alle forlag starter uden dem og vinder dem undervejs. Der er jeg nu.


Lykkes dette lille projekt ikke, kan det være dementorne får fat i mig og suger min sjæl ud, for at efterlade min eksistens som et tomt ingenting. Såeh … vil du købe en bog?

7 views0 comments